DIN GUIDE TIL HJEMMEYOGA

KOM HJEM MED YOGA….ELLER LAD YOGAEN KOMME HJEM?

Julens travlhed er over os- oveni en usikker tid med Corona pandemi og nedlukninger. Mange af os mærker vores ydre og indre system let kommer ud af balance i disse tider. Hvis ikke du kom igang med hjemmeyoga i første bølge af nedlukningen af dit lokale yogastudio, håber jeg du med denne lille inspirations guide vil overveje, at give det et forsøg igen.

Dit nervesystem finder potentielt ro med rutiner og ritualer. Et fast ritual med en yoga praksis, som gavner dig mentalt og fysisk, kan være en god støtte i denne tid.

Ting du kan begynde at gøre dig tanker om, hvis ikke du allerede er i gang eller du har svært ved at holde ved din praksis (og dig selv):

Hvor i huset kan jeg praktisere ?

Er der ikke plads lige nu, så overvej om, der er noget du kan lave om, som gør det muligt at finde plads. Et inspirerende rum som er ryddeligt, rart og behageligt, kan virke mere roligt og indbydende.

Hvilket tidspunkt på dagen er bedst for dig at praktisere?

Hvad vil passe dig bedst – Morgen, middag eller aften? Overvej hvordan din dagsrytme er, om du er A eller B menneske – hvordan ser dine morgener ud, har du brug for mere energi om morgenen eller ro inden du skal sove. Vælg en yogaform og et program, som understøtter det du har brug for.

Hvad skal jeg bruge i min praksis og hvor kan det stå?

Udstyr: Yogamåtte, yoga bolster, tæpper, yogabælte (eller sofapuder og et bælte fra håndklædet)

Giv dig selv tid, medfølelse og tålmodighed, et nervesystem i ubalance tager tid om at finde hjem, gamle vaner kan være svære at slippe. Lidt yoga er bedre end ingenting, 5 min eller 10 min. er en start – sæt dig på yogamåtten eller læg dig ned og luk øjnene… træk vejret dybt 3 gange, måske bliver du lidt længere næste gang 🙂

Som aldrig før, findes der mange online yogatilbud, find en yogalærer du finder inspirerende og resonerer med. Det vil glæde mig at guide dig. Via den lukkede facebook gruppe”Yogahjerter Online”, guider jeg 3 ugentligeLIVE klasser – derudover kan finde over 100 guidede korte og lange yogasekvenser, åndedrætsøvelser, afspænding og meditationer. Tilmeld dig via hjemmesiden www.yogahjerter.dk og send en anmodning til Facebook gruppen “Yogahjerter Online”.

God fornøjelse,

Sandra

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *