Ayurveda
Ayurveda er et af de ældste og mest omfattende systemer inden for sundhedsvidenskaben. Ayurveda tilbyder en holistisk tilgang til sundhed, en forståelse og anerkendelse af, at krop og sind hænger uløseligt sammen.
Redskaberne omfatter meditation, yoga, ayurvedisk ernæring, følelsesmæssig balance, fysisk aktivitet og flere andre værktøjer til at ændre din bevidsthed mod større helbred og lykke.
Ayurveda er ikke noget mystisk, men i høj grad en “vækkelse” af din bevidsthed. Med simple redskaber guider ayurveda os tilbage til vores natur – en større harmoni i det indre og ydre.
Som ayurvedisk sundheds- og livsstilskonsulent tilbyder jeg ayurvedisk vejledning og forløb.
Den første gang vi mødes består af en dybere samtale og en dosha test, hvor vi sammen får et overblik over de ubalancerne der kan være i krop & sind. Med kendskab til dine nuværende vaner, ubalancer og problematikker har vi et udgangspunkt og overblik over hvilke værktøjer og ayurvediske principper, du med fordel kan implementere i din hverdag, for at optimere din sundhed, velvære og livsenergi. Hver 1:1 session varer ca. 1 time og 15 min.
Som støtte til dine nye sundhedsfremmende vaner og livsstil, tilbydes du efterfølgende opfølgnings-vejledning, hvor vi drøfter og samler op på dine erfaringer og eventuel justere ved behov.