Hvad er Yin Yoga?

Yin yoga er for dig som ønsker en meditativ og afstressende yogapraksis. Yin yoga handler ikke om at oparbejde styrke og stærke muskler, men snarere om at spænde af, give efter og strække bindevævet, for derved at oparbejde en mere fleksibel krop med mere plads. Vi befinder os oftest 3-5 minutter i en yin yogastilling.

Når du praktiserer yin yoga, træner du sanserne og din evne til at mærke, hvad der sker i kroppen og være til stede i nuet. Din kropsbevidsthed øges, du opøver evnen til at mærke kroppens behov og lytte til signalerne. Den rolige yin yoga er afstressende for nervesystemet og stimulerer meridianbanerne.

Underviser: Yogalærer og indehaver, Sandra Nygaard